Til tonerne af Pink Floyd’s nummer The Wall var godt 200 tilhørere i dag vidne til, hvad det er for barrierer, der gør, at telemedicin ikke fylder mere i det danske sundhedsvæsen i dag, end tilfældet er. Det var Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, der holdt årsmøde, og i den forbindelse blev tre personer hyldet for deres medvirken til at nedbryde mure.