Del |

Effect of telehealth on use of secondary care and mortality: findings from the Whole System Demonstrator cluster randomised trial

Kort resume

Mens dødeligheden blandt de deltagende patienter med enten diabetes, KOL eller hjertesygdom var 4,6 pct. i interventionsgruppen – altså de patienter, der gjorde brug af telemedicin – var den næsten det dobbelte, nemlig 8,3 pct. i kontrolgruppen.

Projektet omfatter 3.230 patienter tilmeldt i alt 179 almene praksisser i tre områder i England.

Men en næsten halvering af dødelighedstallene er ikke det eneste markante resultat. Det fremgår også, at hvor 43 pct. af interventionsgruppen blev indlagt på hospital i løbet af de 12 måneder, studiet foregik, var tallet for kontrolgruppen større – nemlig lige over 48 pct.

Behovet for at kontakte skadestue eller akutmodtagelse var mindre i interventionsgruppen sammenlignet med de andre, og patienterne interventionsgruppen tilbragte 4,87 dage i gennemsnit på hospitalet, mens dem i kontrolgruppen brugte 5,68 dage.

//fra Ugeskrift for Læger