Del |

Store perspektier i telemedicin - også inden for psykiatri

DEBATINDLÆG - af Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse, bragt i Jyllands-posten 22. august 2012

Hr. Hansen tænder for pc’en, klikker et par gange med musen og sætter sig godt til rette i sin yndlingsstol i stuen. 

Efter et kort øjeblik dukker en kvinde op på skærmen. 
"Hvordan er det gået, siden vi talte sammen sidst? 
Er du fortsat meget træt? 
Og virker din medicin?" spørger 
hun. 
Hansen nikker og fortæller, at det går bedre. Han ser knap så sort på tilværelsen som i sidste uge. Behandlingen ser ud til at virke.

Sådan vil en lægekonsultation i stigende omfang komme til at foregå i årene, der kommer. Og det skal vi glæde os over.  

For selvom man kan være skeptisk over for den teknologiske udvikling og måske foretrække det fysiske møde mellem læge og patient, så er der rigtig store perspektiver i telemedicin – også inden for psykiatrien.  

Telemedicin kan nemlig være med til at løse flere af de udfordringer, som psykiatrien slås med i disse år.  

Det gælder f.eks. manglen på speciallæger, kapacitetsproblemer på hospitalerne og lange ventetider på behandling. 

Stadig flere danskere rammes af depression, angst eller andre psykiatriske lidelser efter 10 års fejlslagen sundhedspolitik, fordi VK-regeringen har nedprioriteret det psykiatriske område. 

Hvis vi skal løse udfordringerne, skal vi blive bedre til at forebygge psykiatriske sygdomme og bruge læger og andet sundhedspersonales tid langt mere effektivt end i dag.  

Blandt andet derfor har regeringen netop afsat 80 mio. kr. til en ny national handlingsplan for telemedicin, der bl.a. skal udbrede tele- og internetpsykiatri i sundhedsvæsnet og dermed bringe behandlingen tættere på borgerne.   

Flere fordele

Der er flere fordele ved at flytte dele af den psykiatriske behandling hjem i stuerne hos danskerne. 

For det første kan det tage lidt af presset på de psykiatriske afdelinger, hvor der flere steder er mangel på både speciallæger og sengepladser. Og for det andet bliver behandlingen mere fleksibel, i og med at eksempelvis terapisamtaler kan foregå i trygge rammer i patientens eget hjem på tidspunkter, hvor det passer den enkelte. 

Det vil være en fordel for mange. Ikke mindst de borgere, som har et stykke vej til et psykiatrisk behandlingstilbud. 

Telemedicinske løsninger vil også kunne styrke samarbejdet mellem de psykiatriske hospitalsafdelinger, regionernes distriktspsykiatri, de praktiserende læger og socialpsykiatrien i kommunerne. 

Læger på specialiserede hospitalsafdelinger kan f.eks. ved hjælp af videokonferencer let udveksle informationer om patienter og diskutere forslag til behandling med distriktspsykiatrien. Det vil give læger og andet sundhedspersonale mere tid til flere patienter, fordi de slipper for transporttid.  

Dermed kan ventetiden på behandling også forkortes, hvilket i sidste ende kan forhindre, at patienternes tilstand forværres. 

Og en tidlig indsats er vigtig, for dermed mindskes risikoen også for, at den enkelte bliver langtidssygemeldt og måske i sidste ende mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

Jeg ser altså et kæmpe potentiale i telemedicin – både for borgerne og for samfundet. Og jeg ser frem til at følge udbredelsen af tele- og internetpsykiatrien i regioner og kommuner de kommende år.