Del |

Lægen møder syge i sofaen

Langt flere patienter skal have lægehjælp via pc'en ifølge ny plan. Patientforening er bekymret.
Karin Jensen er KOL-patient og har en telemedicinsk maskine derhjemme. Foto: René Schütze
Foto: René Schütze, JP

Klik istedet for kø! Sådan ser regeringen, kommunerne og regionerne fordelene for landets patienter, når de i stedet for at møde op og vente på hospitalet kan klikke sig til lægehjælp hjemme i sofaen – via computeren.

"Det pibler frem med forsøg med telemedicin, men nu er vi nået til næste stadium, hvor det handler om at få udbredt telemedicin i stor skala. Til hele landet, til langt flere patienter og til nye sygdomme," siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) om baggrunden for regeringens nationale handlingsplan for telemedicin.

Med fem udvalgte indsatsområder og 80 mio. kr. skal handlingsplanen udvikle et generelt tilbud.

"Så man ikke som patient er afhængig af lige at bo i et område, som tilfældigvis har et forsøg kørende," som sundhedsministeren siger.

LÆS HELE ARTIKEL I JYLLANDS-POSTEN

Fakta om lægehjælp via computer

En ny handlingsplan for telemedicin skal give flere patienter adgang til lægen via pc'en.

Der er afsat 80 millioner kroner til en national handlingsplan for telemedicin, så flere patienter kan få hjælp fra lægen uden at møde op på hospitalet. Læs uddrag af planen her:

  • Kommunale hjemmesygeplejersker har ansvar for at pleje ofte meget smertefulde sår, blandt andet knyttet til diabetes. I løbet af sommeren 2012 går kommuner og regioner i gang med at omlægge indsatsen, så hjemmesygeplejersken samtidig kan tage et billede af såret og sende det direkte til sårlægen på sygehuset. Så kan lægen vurdere, om såret er i bedring, eller der er brug for hurtig behandling. Dermed slipper patienten for transport og unødige rutinekontroller, og behandling kan sættes ind rettidigt. Metoden afkorter behandlingstiden med cirka 30 procent for den enkelte patient og indebærer en besparelse på cirka 300 millioner kroner årligt.
  • I Nordjylland skal cirka 1.440 patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) over de næste to år behandles telemedicinsk. Region Nordjylland, 11 nordjyske kommuner og alle praktiserende læger indfører for første gang i Danmark hjemmemonitorering i den daglige drift i hele regionen. På baggrund af erfaringerne vil man vurdere, om initiativet bør gøres landsdækkende.
  • Der indføres en indledende afprøvning af telemedicin i psykiatrien, blandt andet baseret på erfaringer fra Sverige og Storbritannien med telepsykiatriske metoder.

Kilde: Danske Regioner via Ritzau/JP