Del |

Telemedicin ud af venteværelserne

Tænk, hvis vi kunne lette hverdagen for de knap 2 millioner danskere, som har kroniske lidelser, så de undgår unødig transport, ventetid på ambulatorier mv. Tænk, hvis vi kunne skabe effektive og sammenhængende arbejdsgange på tværs af sundhedsvæsenet, hvor patienter og behandlere ikke skal vente på resultater eller genskabe information, som findes andre steder i systemet. Tænk, hvis vi kunne give lige adgang til specialisters kompetencer for alle i Danmark – og så i udkantsdanmark. Tænk, hvis vi kunne udvikle nye it-løsninger til et kæmpestort eksportmarked og dermed skabe vækst og velfærd i Danmark.

Sygdomsbilledet har udviklet sig fra mere akutte afgrænsede sygdomsforløb til en langt større andel af livsstilsbaserede kroniske tilstande. Patienter er blevet mere aktive og informerede personer, som ønsker inddragelse og deltagelse i deres behandlingsforløb. Samtidigt er de blevet hjemmevante it-brugere.

Men sundhedsvæsenet bygger stadig på, at patienter skal tilpasse sig sundhedsvæsenets organisering og arbejdsrytmer - i stedet for at understøtte patienter i håndtering af et liv med en eller flere sygdomme.

Der har ikke været incitament for at lave et skifte, der imødekommer det stigende antal aktive kronikere. Hos disse patienter er tålmodigheden er ved at være opbrugt. Når de oplever tidsspilde, føler de det som mangel på respekt for deres tidTid, som for mange danskere er tabt arbejdstid, som forringer vores produktivitet og konkurrenceevne.

Tiden er derfor inde til et kursskifte. Vi bliver nød til at ændre de sædvanlige procedurer, tænke nyt og investere i nye løsninger. Telemedicin kan være med til at imødekomme de nye krav. Med udveksling af sundhedsinformation, billeder og videokonferencer skabes der mulighed for, at patienter, læger og andet sundhedsfaglige personale kan kommunikere via internettet. I udviklingen af nye løsninger kan patienter og behandlere være en kilde til denne innovation.  Sammen med private it-leverandørers teknologi- og systemkompetencer kan der skabes nye muligheder, der kan tages i brug for at øge patienternes fleksibilitet og sundhedsvæsenets effektivitet.

Danmark er ikke alene om udfordringerne, hvor aktive patienter og et øget ressourcemæssigt pres i sundhedsvæsenet skaber behov for at effektivisere med brug af telemedicin. Investerer vi nu og på den rette måde, kan vi samtidigt give private leverandører af telemedicin et solidt skub med ud på det milliard store eksportmarkedet. Den eksportvækst vil give indtjening til at forøge velfærden i Danmark. Men det kræver et solidt og fremadrettet offentligt-privat innovationssamarbejde kombineret med offentlige investeringer.

Med de nye sygehusbyggerier har vi i disse år et yderligere ”windows of opportunity” for at udvikle og implementere telemedicin. Dermed kan vi faktisk realisere de indledende tanker, men det kræver vilje til nytænkning og massive investeringer for der er tale om ændringer i organisation, kultur og teknologi.

Af Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, Formand for Dansk Patienter Lars Engberg, Udviklingschef på Herlev Hospital, Kurt Pedersen, Forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann, Dansk Erhverv og Formand for IT-Branchens sundheds-it udvalg, adm. direktør i CSC Scandihealth, Freddy Lykke

Teksten er første gang bragt i Dagbladet Børsen d. 30/9-2010