Del |

Regionerne lægger strategi for telemedicin næste år

Telemedicin får en plads i regionernes nye planer for sundheds-it. Formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, Klaus Phanareth, glæder sig over opmærksomheden, men så den gerne skærpet yderligere.

Telemedicin, dvs. sundhedsydelser leveret over afstand ved hjælp af teknologi, vil fremover få et større fokus end hidtil. Det fremgår af den aftale om sundheds-it, som regeringen og Danske Regioner fremlagde i weekenden.

Her fremgår det som et af 24 pejlemærker, at regionerne i foråret 2011 vil udarbejde en strategi for, hvordan telemedicinske løsninger skal optimere hospitalsdriften. Dog fremgår det ikke tydeligere end det, hvad en sådan strategi skal indebære, da det først lige er blevet besluttet, at der skal komme et sådant fokus på telemedicin, forklarer kontorchef i Danske Regioner Lisbeth Nielsen.

»I første omgang skal vi lige skille skidt fra kanel og finde ud af, hvad det er for opgaver, vi vil have løst med telemedicin. Men det vil være oplagt at se på gruppen af kronikere og på, hvordan hospitalerne kan dele eksperter på tværs, så fx en radiolog i en ende af landet kan tage vagter på flere sygehuse samtidig,« siger Lisbeth Nielsen og forklarer, at det også handler for dem om at få defineret begrebet telemedicin, som hun finder meget bredt og ’fluffy’.

»Det vigtigste er, at se på, hvor det vil give den største gevinst i stedet for at rulle tusind ting ud på en gang. Derfor vil både regionerne og medico-leverandører alle være oplagte at invitere med til at udforme en sådan strategi,« siger hun og understreger, at målet er, at telemedicinske løsninger kan blive tænkt ind i de nye sygehusbyggerier.

Mangler chef og fokusgruppe
Bannerførere på projektet bliver regionerne under den nye organisation RSI (regionernes sundheds-it), som ifølge Lisbeth Nielsen vil give god beslutningskraft til regionerne.

RSI er dog stadigvæk så nyt et forum, at en chef endnu ikke er udpeget, da ansøgningsfristen først udløb i går. Det er heller ikke besluttet endnu, hvem der skal sidde i telemedicinudvalget, der får travlt, hvis en konkret landsdækkende strategi skal være på plads på under et år.

It-direktør i Region Hovedstaden, Jan Kold, som bliver en del af RSI’s styregruppe, mener dog, at timingen og tidsfristen er helt perfekt.

»Vi kan sagtens lave en strategi inden foråret 2011, og det passer fint i forhold til økonomiforhandlingerne for 2012. Jeg synes allerede, vi er langt med forberedelserne,« siger Jan Kold.

Region Hovedstaden har i to måneder haft et udvalg siddende til at udforme en strategi på det telemedicinske område, og det er dette arbejde, der nu skal tilpasses en national strategi. Hovedstadens sygehuse har p.t. 48 telemedicinske projekter kørende for bl.a. hjemmemonitorering af kronikere. Disse projekter vil blive kørt ufortrødent videre, så regionerne har så mange bud som muligt med sig på, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

»Vi er selvfølgelig nødt til at rette vores aktiviteter ind nu, så det understøtter regionernes pejlemærke på området, men det er perfekt, at vi nu har fået et mere forpligtende samarbejde. Det har vi længe ønsket,« siger Jan Kold.

Han henviser til tidligere flagrende politiske udmeldinger og stemmesællerter, der har lovet nationale EPJ (elektroniske patientjournaler)-systemer, som regionerne eller de tidligere amter herefter har fået til opgave at føre ud i livet uden egentlige retningelinjer.

»Hvor mange ministre har ikke lovet EPJ på alle hospitaler? De har slynget om sig med urealistiske mål, som vi kun kunne ryste på hovedet af. Det gode denne gang er, at nu ligger beslutningskompetencen hos os, der skal få det til at ske og har et realistisk forhold til rammerne. Og at vi rent faktisk laver en strategi, før vi kaster os ud i det, gør også projektet mere realistisk,« siger Jan Kold.

Overlæge: Et skridt på vejen 
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, Klaus Phanareth, som i sidste uges udgave af Ingeniøren kritiserede regeringen for at overse de store potentialer i brugen af telemedicin, er ligeledes glad for den øgede fokus på telemedicin. Han havde dog gerne set, at telemedicin havde været et mere gennemgående tema i pejlemærkerne og fået sit eget område.

»Det er et skridt på vejen, men telemedicin kræver et langt større fokus, når det kan ændre så mange ting og medføre et paradigmeskifte. Det er nødvendigt, at de telemedicinske løsninger bliver gennemundersøgt,« siger Klaus Phanareth, som i går var til møde med Canadas sundhedsminister, som han mener, er endnu mere progressiv på området.

Under pejlemærkerne i dag indgår telemedicin bl.a. under et punkt, hvor der står, at regionerne vil gennemføre et projekt i stor skala vedrørende it-understøttelse af en udvalgt gruppe af kroniske syge inden udgangen af 2011.

Teknologisk understøttelse af kronisk syge har Klaus Phanareth selv fokus på på Frederiksberg Hospital, hvor rygerlungepatienter i et kommende stort forsøg bliver tilbudt hjemmeindlæggelse med monitoreringsudstyr.

I den forbindelse sagde han til Ingeniøren, at det med det rette udstyr og organisering kunne lade sig gøre at indlægge op mod 70 procent af kronikerne i eget hjem inden for et døgn, hvilket ville frigøre enorme ressourcer og plads til andre ting. Blandt andet understregede han, at halvdelen af de medicinske sengepladser potentielt kunne fjernes, og anlægsudgifterne stærkt sænkes.

»Jeg synes også, at pejlemærkerne lægger op til en rationalisering bag, og derfor mener jeg stadigvæk, at sygehusene ikke nødvendigvis behøver at være så store som tiltænkt. Det står der ikke noget om i pejlemærkerne, men det er en vigtig debat, hvor det er vigtigt, at man tænker sig om,« siger Klaus Phanareth.