Del |

Nu tynder webcam'et ud i venteværelset på Herlev Hospital

En cloud-baseret prototype på Herlev Hospital giver patienter mulighed for at klare konsultationen på sygehuset foran pc’en derhjemme.

Flere patienter skal fremover kunne gå til konsultationer, indlevere måleresultater og bestille tid til undersøgelse på sygehuset – alt sammen fra computeren hjemme i lænestolen.

Det er målet på Herlev Hospital, hvor man de seneste ti måneder har arbejdet på tre såkaldte telebaserede it-løsninger under navnet Det Borgernære Hospital.

It-løsningerne skal få flere patienter til selv at klare opgaver som konsultationer og tidsbestilling til ambulatoriet, som sygehuspersonalet normalt bruger tid på.

Patienten skal selv løse opgaven over nettet og for eksempel kunne gennemføre en konsultation med lægen hjemmefra via et webcam.

Især de resursestærke patienter med kroniske sygdomme, der tit skal til kontrol på sygehuset, er i søgelyset.

»De resursestærke patienter tager megen unødig tid fra sygehuspersonalet og dermed de resursesvage patienter, fordi de ofte har en masse spørgsmål, og i virkeligheden vil de faktisk også hellere gøre tingene selv derhjemme eller fra arbejdspladsen,« siger projektleder ved Herlev Hospital, Anne-Marie Christina Thoft, til Version2.

LÆS HELE ARTIKEL PÅ VERSION2.DK