Del |

Farvel til lægens bedste ven

Ultralydsapparater bliver mindre, billigere og bedre hele tiden og vil om ti år have udkonkurreret stetoskopet som diagnostisk værktøj. Det forudser de medicinske fakulteter i både Århus og København, der vil undervise mere i ultralyd.
Foto: CNET

Billedet af den hvidkitlede læge med det allestedsnærværende stetoskop om halsen eller stikkende op fra kittellommen kan snart kun findes i historiske bøger og arkiver om lægefagets udvikling. I hvert fald hvis virkeligheden følger forudsigelserne fra CEKU, Center for Klinisk Uddannelse, en afdeling på Rigshospitalet, der varetager træningen i kliniske færdigheder af de medicinstuderende ved Københavns Universitet.

Den klassiske anordning med hovedtelefoner, slange og membran, der har sin faste plads ved siden af receptblokken og blodtryksmåleren, diagnosticerer simpelthen for usikkert. I stedet skal de kommende læger lære ultralydsdiagnostik. Det fortæller overlæge og klinisk lektor i CEKU, Mikael Bitsch.

»Efter samråd med universitetet er vi begyndt at undervise i brug af ultralyd. Det gør vi, fordi vi mener, at stetoskopet er ved at ryge ud, og at ultralydsapparaterne vil tage over,« siger Mikael Bitsch.

Ultralydsapparater fås ifølge Mikael Bitsch i størrelser, der med lethed glider ned i kittellommen, og med en diagnostisk kvalitet, der klart overstiger stetoskopets. Han oplyser, at hensigten med undervisningen er den samme, blot med et andet instrument.


Forslag fra YouTube

Loading...
Loading...