Del |

Bertel Haarder blev årets murbryder

Telemedicinere hylder Bertel Haarder, Morten Freil og Erik Juhl for at nedbryde barrierer.
Bertel Haarder, Indenrigs- og Sundhedsminister modtager Murbryderprisen af DSKT formand Klaus Phanareth
Foto: Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin

Til tonerne af Pink Floyd’s nummer The Wall var godt 200 tilhørere i dag vidne til, hvad det er for barrierer, der gør, at telemedicin ikke fylder mere i det danske sundhedsvæsen i dag, end tilfældet er. Det var Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, der holdt årsmøde, og i den forbindelse blev tre personer hyldet for deres medvirken til at nedbryde mure.

Den første modtager af Murbryderprisen var Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder (V), der ifølge selskabets formand Klaus Phanareth får prisen, fordi han har været med til at gøre lovgivningen på området mere smidig.

De to øvrige modtagere af en murbryderpris var direktøren for Danske Patienter Morten Freil og formanden for regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer, Erik Juhl.