Del |

Klare fordele ved telemedicin

I dag kan patienter, der får blodfortyndende medicin, selv måle fortyndingsgraden og være i kontakt med læger og sygehuse hjemme fra deres computer. Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital har så småt taget hul på tele-fremtiden.

Der er et stort potentiale i telemedicinsk behandling.

Det er overlæge Ivan Brandslund, Laboratoriecentret Vejle Sygehus og overlæge Torben Bjerregaard Larsen Afdeling for biokemi, Farmakologi og Genetik på Odense Universitetshospital enige om.

 

De to afdelinger er klar med hver deres telemedicinske løsning, der gør det muligt for patienter, der er i behandling med blodfortyndende medicin (AK-behandling) at de selv kan undersøge deres blodfortynding ved hjælp af et lille apparat. Fordelen ved teleløsningen er, at patienterne kan sidde hjemme ved computeren og kommunikere direkte med sygehuset om hvor mange tabletter, de skal tage. Det kan de ved at logge sig ind på sygehusets AK-journal med deres digitale signatur.

 

Når det er attraktivt at anvende en telemedicinsk løsning til patienter i blodfortyndende behandling, er det, fordi AK-patienter, skal følges meget tæt med blodprøver. I øjeblikket er der ca. 65.000 danske patienter, der får blodfortyndende medicin, og en meget stor del af dem er i livslang behandling med kontrol hver måned.

 

Patienterne er utrolig glade for den frihed, telemedicinen giver, og med at de ikke skal møde op til så mange kontroller på sygehuset.

”De oplever en helt anden dynamik i behandlingen, og de er tilfredse med selv at kunne tage ansvar for deres behandling, ” lyder det fra Torben Bjerregaard Larsen i Odense.

 

”I princippet kan folk sidde hvor som helst i verden og taste deres målinger, bare de har adgang til en computer. Vi har haft patienter, der har rejst i Australien eller opholdt sig i England, der har kommunikeret med os på den måde. Vores erfaring er, at patienter, der har prøvet den frihed, ikke har lyst til at komme tilbage til den gamle metode, hvor de kom til kontrol på sygehuset og fik brev om doseringen dagen efter,” Ivan Brandslund, Vejle-Give Sygehus.

 

En hårfin balance

Blodfortyndende behandling er en hårfin balance. Hvis patienten får for meget medicin, risikere han eller hun livstruende blødninger, og hvis patienten får for lidt, er der risiko for blodpropper.

 

”Jeg siger altid til patienterne, at det er en effektiv behandling, men at den er farlig. Det, der han gøre, at de undgår blodpropper eller blødninger kan være så lidt som en kvart tablet om ugen,” forklarer Torben Bjerregaard Larsen.

 

Derfor ser lægerne en behandlingsmæssig fordel i, at patienterne kontrollerer deres blodprøver derhjemme en gang om ugen med et lille apparat og bruger svaret til at få reguleret deres medicin med. Undersøgelser har vist, at deres blodfortynding kommer til at ligge mere stabilt på den måde, så selv-testerne undgår mange indlæggelser og komplikationer.

 

Mange gevinster

Der er også andre gevinster ved at bruge en telemedicinsk løsning.

”På Vejle Sygehus har vi beregnet, at vi kan spare sygehuset og patienterne for ca. 4000 ambulante besøg om året, hvis alle de patienter, der er egnet til hjemmemåling og elektronisk kontakt, får den mulighed,” forklarer Ivan Brandslund. 

 

”Kontrollerne på sygehusene koster mange ressourcer, og når man så lægger oveni, hvad det koster i tabt arbejdstid og transporttid, så er den telemedicinske løsning på AK-området klart at foretrække set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt,” understreger Torben Bjerregaard Larsen.

 

Tripper og venter

De to overlæger føler sig overbevidst om, at telemedicin er fremtiden, men endnu gælder tilbuddet om hjemmemåling og elektronisk AK-journal kun et fåtal af de patienter, der vil kunne have glæde af løsningen.

 

”Når vi ikke har rullet det ud til flere patienter endnu, skyldes det, at økonomien i den form for behandling, ikke er på plads endnu. I øjeblikket er sundhedssystemet ikke gearet til at håndtere de telemedicinske løsninger. De passer ikke ind i den afregningsmodel mellem regioner og sygehuse, der findes i øjeblikket. Forhåbentlig kommer der snart en løsning på det problem, så flere patienter kan få glæde af de teknologiske landvindinger,” mener Ivan Brandslund.

 

”Jeg tror, at vi står ved begyndelsen af en ny epokegørende udvikling, og jeg er sikker på, at den måde at tænke elektronisk behandling på i forhold til de kroniske patienter vil brede sig i de kommende år. Det ville fx også være indlysende i forhold til kontrollen af diabetespatienter,” forklarer Torben Bjerregaard Larsen.