Del |

WoHIT

 

- World of Health IT. Jeg var til konferencen sidste år. Og det var da sjovt.

Det var i Barcelona, som jo er let at elske. Vi fik gratis drinks på hotel W, som er rundt og lavet af glas og ligger lige nede på stranden og med udsigt over hele byen. Fantastisk! Jeg kan for så vidt tale længe om de gode oplevelser, jeg fik i løbet af dagene i forbindelse med konferencen.

Men men men… De gode oplevelser begrænsede sig til tiden udenfor konferenceprogrammet! Selve konferencen var forfærdelig. 2.000 mennesker samlet for at høre om sundhedsIT. Alle havde taget dagene ud af (kontor-)kalenderen, var rejst fra alle mulige steder hele verden for at blive klogere på, hvad der rører sig indenfor telemedicin. Ut. havde meldt sig til i håbet om at blive klogere på, hvad der faktisk ligger af evidens på området.

Måske var jeg naiv, men jeg forventede, at som en del af temaet på en gigantisk konference om sundhedsIT, måtte der være en lille ’kritisk session’ eller bare lidt om den nyeste forskning. Det var der ikke!

Jamen hvad var der så? (kunne man tænke) Altså ud over gratis drinks og forår i Barcelona… Der var et hav af folk, der fortalte om deres forskellige produkter. Alle sammen relateret til sundhedsIT - bevares. Men mere på reklamemåden a lá: ”Se her, hvad vi har lavet. Et IT-system, som kan have patientjournaler”. Eller ”En blodtryksmåler, som patienterne kan have med hjem” etc.

Hvorfor disponere sådan?

Den slags får mig til at undre mig. Hvorfor er det, arrangørerne ikke har lyst til at belyse deres tema fra flere perspektiver? Jeg mener, at hvis jeg skulle arrangere noget tilsvarende, ville jeg ønske at mine deltagere gik derfra med følelsen af at være blevet udfordrede på deres holdninger, følelsen af at være blevet klogere, og inspirationen til at diskutere emnet endnu mere i dybden for at opnå større forståelse.

For nu at være helt konstruktiv, så ville jeg inddrage alle aktører (ikke kun producenter!), dvs. patienter, personale, producenter, beslutningstagere, økonomer, forskere etc. Jeg ville invitere dem til at give deres bud på, hvordan telemedicin kan ELLER EVENTUELT IKKE KAN hjælpe os med at løse sundhedsvæsenets udfordringer i fremtiden (hvis det da er vores formål?). Og så ville jeg opfordre til diskussion.

Og hvad så nu?

Ja, jeg følte mig altså helt fejlcastet til sidste års WoHIT konference. Jeg tog derfra bundfrustreret (jeg ved, visse af mine kolleger og venner synes, jeg er vildt skæg, når jeg er i det humør, men det er altså ikke sjovt for mig!), og svor at jeg aldrig igen ville sætte mine ben på den konference.

Men man skal jo som bekendt aldrig sige aldrig, så jeg er spændt på, hvad jeg får ud af at komme til WoHIT 2011 i Budapest - og jeg lover at fortælle om det her. Jeg håber, det bliver bedre. Jeg vil under alle omstændigheder være at finde på de sessioner, der ligner at de indeholder noget kritisk.