Del |

Pænt goddag!

Formål med bloggen her

Min personlige ambition med at blogge er, at kunne bruge mediet til at forbedre mine produkter og forfine mit syn på telemedicin. Indrømmet – jeg har altid været skeptisk. Dog mener jeg, dette er et godt udgangspunkt for at arbejde med emnet.

Jeg er betaget af telemedicin. Betaget, men uafklaret. Jeg er ganske enkelt usikker på, om det mon er verdens bedste idé, eller om det er en uheldig udvikling. Og hvad er telemedicin egentligt? Jeg er ligeledes usikker på, om vores ’normale’ evalueringsmetoder er de rigtige, og om de er tilstrækkelige. Og hvad med vores antagelser om mulighederne – kan vi faktisk spare penge, eller er det ganske enkelt en serviceudvidelse? Vil vi forbedre det tværsektorielle samarbejde, eller gøre barriererne større?

Og det er alt det, jeg vil blogge om. Der er meget at tage fat i, og helt sikkert mere i takt med at min viden bliver større og mine oplevelser flere. Som med alt andet, modtager jeg dog gerne forslag, kommentarer og konstruktiv kritik. En ren monolog er for kedelig, så brug endelig kommentarfunktionen!

Personlig profil 

  • Født 14. juli 1981
  • Uddannelse: Kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Syddansk Universitet i Esbjerg.
  • Titel: Cand.scient.san.publ.

Historie: Fik efter endt uddannelse straks (pyha) arbejde i Forsknings- og MTV-afdelingen på Odense Universitetshospital. Her har jeg arbejdet med MTV og mini-MTV, som er beslutningsstøtteredskaber, man bruger i sundhedsvæsenet (http://www.ouh.dk/wm298365; http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Medicinsk%20Teknologivurdering%20MTV.aspx; http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Medicinsk%20Teknologivurdering%20MTV/Mini-MTV%20til%20sygehusvaesenet.aspx).

Det seneste år har jeg deltaget i et større europæisk projekt, RENEWING HEALTH (http://www.renewinghealth.eu/), som er et samarbejde mellem videnskab og politikere, og går ud på at finde ud af, hvilke konsekvenser der er af at indføre telemedicin, samt hvilke forudsætninger, der skal være for at det er muligt. Projektet evalueres i MTV-format ved at bruge modellen, MAST (http://img7.custompublish.com/getfile.php/1218171.357.prcuscsxsy/MAST%20Manual_v2%2014.04.2010.pdf?return=telemed.custompublish.com).

Umiddelbar fremtid: RENEWING HEALTH projektet blev det projekt, som gjorde det muligt at kombinere mit elskede job med mine ambitioner om en ph.d. Jeg starter således for alvor på mit ph.d. projekt 1. april 2011.

Flere informationer (om mig) til meget nysgerrige


Comments

Comme une ancienne marque de sport classique, Nike Air Max,
Nike Pas Cher,Nike TN,Air Max Pas Cher toujours la poursuite de la parfaite élaboration et d'actualisation.