Del |

Hvorfor skal man mødes for at drøfte telemedicin? Burde vi ikke være foregangsmænd?

Telemedinmøde i Bruxelles

I morgen aften suser jeg til Bruxelles. Det bliver en god tur. For jeg kan kombinere to aktiviteter… Tirsdag skal jeg deltage i Concertation meeting vedrørende telemedicin. Der kommer repræsentanter fra flere af de seneste års større europæiske telemedicin-projekter. Det bliver meget interessant, for det handler om, hvordan vi evaluerer effekten af telemedicin, og der er afsat god tid til en fælles diskussion.

Onsdag og torsdag skal jeg deltage på en konference i en anden sammenhæng. Det glæder jeg mig fantastisk meget til, fordi det bliver min første præsentation på en international konference. Men det er som sagt en helt anden historie (http://ec.europa.eu/research/health/events-04_en.html).

Næh, det som jeg ofte har undret og moret mig over – et af mine favoritemner, hvis jeg skal provokere lidt, er: Hvorfor er det, at dem som faktisk arbejder med telemedicin på daglig basis faktisk er nødt til at mødes en masse steder rundt omkring i Europa? Burde vi ikke være dem, der gik foran? Dem, der tror på projektet med tele-kommunikation og således selv anvender det?

Men vi bruger jo tele-kommunikation. Også i projekterne!

Selvfølgelig bruger jeg det også - bevares. Jeg ringer og mailer på daglig basis, bruger Skype og andre chatfunktioner – med eller uden web-cam. På jobbet og privat. Men vi ville jo immervæk kunne spare en hel del, hvis vi ikke skulle samle 80 mennesker mindst fire gange årligt. Og her taler jeg jo kun om et enkelt projekt!!

Selvom vi får gode rabatter på hotellerne og den slags, så er det jo en bekostelig omgang, for vi kommer fra ni forskellige lande. Og vi skal død og pine mødes de mest fjerne steder fordi de deltagende regioner skal bruge os til at reklamere. Det kan godt være, det er god reklame, og at det giver penge i kassen på den måde. Det ved jeg ikke noget om.

Samarbejde in person

Noget andet, jeg personligt finder vigtigt, er de samarbejdsrelationer, der bliver skabt udenfor selve møderne. Vi er jo sammen hele tiden og mødes således når vi skal spise og i de tilfælde, hvor der er en lille city-tour eller lignende. Og det er i virkeligheden her, der for alvor gøres fremskridt.

Det er her, vi har lejlighed til at drøfte detaljer omkring metoden, selve den telemedicinske løsning og alt det andet virkelig nørdede stof – altså det, jeg elsker! Det, som jeg tror på, udgør selve hjertet i telemedicinen. Desuden får vi her relationer på tværs, så de med fælles interesser (=eksperter?) fra forskellige lande kan diskutere og lære af hinanden.

Ville det ske, hvis vi ikke mødtes fysisk? (tilsyneladende tror de mere erfarne hunde i telemedicin, som altså arrangerer den slags projekter ikke at det ville ske uden fysiske møder) (ut. er jo mere er sådan en, der laver benarbejdet) Jeg er ikke selv afklaret vedr. spørgsmålet, for jeg har endnu ikke deltaget i et 100% tele-projekt. Men jeg er frisk på eksperimentet…


Comments

Comme une ancienne marque de sport classique, Nike Air Max,
Nike Pas Cher,Nike TN,Air Max Pas Cher toujours la poursuite de la parfaite élaboration et d'actualisation.